Hvis man gerne vil turnere i udlandet, så er der meget hjælp at hente hos
MXD.
MXD (Music Export Denmark) er primært finansieret af Kulturministeriet og har til formål at støtte eksport af dansk musik.
De støtter økonomisk såvel som via vidensdeling.
Men hvor starter man?
En mulighed er at tjekke tourkalenderen for andre upcomingbands, som man sammenligner sit band med. Ud fra dette vil man så kunne se, om disse spillesteder er åbne overfor ens genre og samtidig, om det er realistiske mål.
Det er helt klart denne tilgang, vi anbefaler jer at starte med.
En anden mulighed er at deltage i nogle af de mange udenlandske upcomingfestivaler. Fordelen herved er, at festivalen typisk står for den praktiske del i forbindelse med promovering og afvikling af koncerten inkl. PA, lydmand, PR osv.
Nogle af de populære festivaler er bl.a. Eurosonic, by:Larm, Reeperbahn Music Festival, Pitchfork Music Festival, Pop-Kultur, Lollapalooza Berlin og MIDEM. De deciderede showcasefestivaler kan være interessante at deltage i, hvis man ønsker at blive set af så mange branchefolk som muligt.
MXD har lavet en oversigt over de vigtigste
her.
Live DMA har kortlagt en stor del af de mange spillesteder og musikfestivaler i Europa. Live DMA er en paraplyorganisation, der repræsenterer over 3.000 venues, clubs og festivaler. Den danske partner er Dansk Live.
Her kan du finde en oversigt over mere end 550 europæiske venues, der booker jazz. Mange af dem booker sikkert også andre genrer. Tjek dem ud.
Her har nogen forsøgt at lave en global jazzclub-database.
Her er en oversigt over en del independent spillesteder i Europa.
Hold også et godt øje med
LIVEurope, der er et samarbejde mellem 22 europæiske spillesteder, og hvis mål er at udbrede upcomingbands på tværs af landegrænserne. Den primære finansiering hertil kommer fra EU's kulturprogram, Creative Europe.
Gigs udenfor Europa?
En oversigt over spillesteder i UK. Det er muligt at filtrere via regioner.
Her er en oversigt over mere end 30.000 venues i U.S. og Canada. Så er der lidt at gå i gang med.
Dette er et site, hvor du kan finde info på over 1.000 venues, kontakt til bookingagenter osv. Den dækker kun U.S. Værd at tjekke ud.
Hos Showcase har de forsøgt at lave en global spillestedsliste. Det er primært store steder, men der er også en masse små i mellem. Listen er langt fra komplet, men hvis man krydser alle listerne, så skulle man få et godt udgangspunkt.
Et forsøg på at kortlægge venues i USA.