Her er et overblik over musikbutikkerne i Aalborg.
Udover at sælge almindeligt musikgrej, har de specialiseret sig i vintageinstrumenter og custom shop-modeller indenfor guitarer og basser. Bigtone har butikker i både Aalborg og i Horsens. Det er oprindeligt Woodstock i Aarhus, der står bag butikkerne.
Bigtone ligger på Vesterbro ikke så langt fra Kimber-tyren.
Musikhuset Aalborg er en nyere butik, der er åbnet på Østergade i Nørresundby - lige ved siden af Shell/7-eleven. Det er en alround butik med lidt af hvert.
De åbnede i februar 2020.
Guitaristen er en musikbutik, der primært sælger guitarer, basser og ukuleler, men de har også andre instrumenter.
De havde oprindeligt en butik på hjørnet af Borgergade og Vendelbogade, men er nu flyttet ind på Boulevarden 21.
Guitar Gandhi er Aalborgs nyeste musikbutik. De har specialiseret sig i high-end guitarer, og sælger primært online og internationalt. De har et showroom på Skalborg bakke, der er åbent i begrænset omfang.
Klaverstemmeren er Aalborgs eneste klaverbutik. De har specialiseret sig i akustiske klaverer og flygeler. De er bosat på Louise Plads midt i Aalborg.
Ascon har specialiseret sig i PA-anlæg. Her kan du få alt fra små sanganlæg til de helt store linearraysystemer. Ascon henvender sig primært til de mere professionelle kunder. De sælger også andet end PA.
4SOUND Megastore (lukket)
4SOUND findes ikke længere i Danmark, da den danske afdeling gik konkurs i sensommeren 2019. Deres Aalborg-afdeling lå ude på Skalborg bakke, og var Danmarks største musikbutik.
House of Bass (lukket)
House of Bass havde til huse i Lindholm, og som navnet antød, havde de specialiseret sig i salg af basguitarer, basforstærkere og basudstyr generelt.
Aalborg har også haft andre musikbutikker gennem tiderne som f.eks. Alfred Christensen og Tone Control.