Cool Stuff / Bliv klog på musikbranchen

Bliv klog på musikbranchen

 

Litteraturhenvisninger

Her er en litteraturliste over populære, musikbrancherelaterede bøger, så du kan blive klogere på emnet. Der er desværre ingen hurtig vej, hvis du vil opnå en grundig forståelse af musikbranchen og music management. Der findes heller ikke én bog, der dækker det hele, så man blot kan nøjes med at læse dén ene bog.
Til gengæld er det alt tiden værd at læse de følgende bøger, da de supplerer hinanden.
Den samlede pris for samtlige bøger er lidt over 2.000kr. Det kan se ud af meget, men hvis man sammenligner med, hvad f.eks. en guitarister ofte bruger på grej, så er beløbet pludselig forsvindende lille. Det er meget muligt, at de penge man bruger på viden, vil være de penge, der er bedst givet ud. Hvis ellers man får bøgerne læst ;)  
Du kan også låne dem på biblioteket. Vi har linket direkte til dem i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne. 
God læselyst.

Hvad koster kulturen - Christian Hjort-Andersen
Chistian Hjort-Andersen er professor på Københavns Universitet, og har forfattet denne bog om det kulturelle liv i Danmark og om dets tætte bånd til statens økonomiske politik. Det er en virkelig god bog, der bl.a. omhandler kulturudvikling, kulturarv, kulturpolitik og kunstnernes levevilkår. Den er kapitelinddelt med opdeling i bøger, elektroniske medier, teatre, billedkunst, musik osv.
Så man kan evt. nøjes med at læse kapitlet om musik samt kapitlerne med de mere overordnede emner. En virkelig god bog, hvis du vil være klog på kulturpolitik.
På dansk. 410 sider. Cirka 375kr.

Musiker & Musikbranche Ordbogen - Mikael Højris
Dette er en fin, lille opslagsbog, der dækker de fleste termer i musikbranchen. Det er egentligt et opslagsværk, men det kan anbefales, at man går den igennem fra ende til anden, så man er opdateret om musikbranchens terminologi.
På dansk. 161 sider. Cirka 200kr.

Den Nye Musikbranche 2.0 - Mikael Højris
Mikael Højris har meget stor erfaring med den danske musikbranche. Han har skrevet denne letlæselige bog, der giver et hurtigt overblik over musikbranchen og dens facetter. Hvis man er helt ny på området, så kan det anbefales, at man starter med at læse denne bog.
På dansk. 232 sider. Cirka 185kr i trykt udgave. Findes også til gratis online læsning.

The Music Management Bible - MMF
Det engelske Music Managers Forum har udgivet en god bog med undertitlen "The definitive guide to understanding music management". Det er en meget grundig bog, der omhandler alt om kontrakter, aftaler, presse og PR, merch, liveshows og lignende managementrelaterede opgaver. Hele 13 branchekyndige personer har bidraget til bogens indhold. Første oplag blev trykt i 2003, og der er udgivet nyere og reviderede udgaver sidenhen. Så sørg for at få fat i den nyeste version.
Det er en meget god bog, der er værd at læse. Bemærk dog at dens faglige niveau er relativt højt. Samtidig tager den udgangspunkt i forholdene i England.
På engelsk. 272 sider. Cirka 150kr.

All you need to know about the music business - Donald S. Passman
Dette er så at sige den amerikanske pendant til The Music Management Bible. Den giver læseren et grundigt indblik i den amerikanske musikbranche. Det er den emnemæssigt mest omfattende bog om musikbranchens facetter. Hvor MMFs bog er specialiseret omkring selve managementdelen, så berører Passmans bog hele musikbranchen inkl. musikvideoer, copyright, filmmusik, forlag osv.
Dog skal man have in mente, at denne bog tager afsæt i den amerikanske musikbranche. Det er derfor ikke sikkert, at det hele er anvendeligt i en europæisk kontekst. Hvor om alting er, så er denne bog et must-read for alle, der ønsker en grundig forståelse af musikbranchen og music management generelt.
På engelsk. 480 sider. Cirka 200kr.
 
Kristian Koch - Ud over scenekanten
Kristian Koch, der må siges at være Danmarks mest populære scenecoach, har udgivet bogen, Ud over scenekanten. Den beskæftiger sig med Kochs sceneoptræden-metode, som han kalder the Credible on stage-method (COS-metoden). Metoden består af de syv faser; hjertet, fortællingen, dramaturgien, visionen, fokusset, musikaliteten og overgangen. Det er en unik bog, der kan hjælpe musikeren med at få optimalt udbytte af ens optræden. Den kommer bl.a. ind på opbygning af sætlister, bevarelse af moment, publikumsinteraktion, sceneskræk og lignende. Bogen er meget nem at læse, og er et must-read for alle koncertaktive musikere, men kan også gavne bandmanagers og andre, der arbejder sammen med musikerne. Hele bogens hovedpointe er, at alle koncertaktive musikere, det være sig øvede som amatører, har stærkt brug for at tage sin performance seriøst og ikke mindst øve denne i samme grad, som de øver selve musikken. God bog. Læs den.
På dansk. 252 sider. Cirka 400kr.

Project Management for musicians - Jonathan Feist / Berklee Press
Jonathan Feist er underviser på det berømte Berklee College of Music og chefredaktør for Berklee Press. Han har skrevet en bog om projektstyring for musikere, hvor han grundigt gennemgår de forskellige faser i de mest gængse musikprojekttyper. Det handler bl.a. om målsætning, tidsstyring, økonomi, risikohåndtering, workflow, problemløsning og projektstyring generelt. Dette er noget nær den bedste bog om musikerrelateret project management, der er på markedet pt.
På engelsk. 406 sider. Cirka 200kr.
 
Paul Allen er associate professor hos Middle Tennessee State University, og har forfattet denne fine bog om artist management. Det er en dybdegående bog med 14 kapitler, og det er meget muligt den bedste bog om emnet pt. Den er forholdsvist nem at læse, og indholdsfortegnelsen er så sigende, at man nemt kan bruge bogen som opslagsværk. Der står godt og vel alt, hvad man har brug for at vide for at få overblik over de mange facetter omkring artist managements.
Husk at få den nyeste version. Deres third edition er fra 2015 og pt. den nyeste.
På engelsk. 300 sider. Cirka 250 som paperback.
 
Denne bog henvender sig til musikformidleren, der ønsker at blive bedre til at benytte de sociale medier. Den er let at læse og består af fem kapitler omhandlende hhv. overblik over det digitale mediebillede, fanpyramiden, onlinetilstædeværelse, kommunikationsstrategi og case studies. Bogen giver en god beskrivelse af de forskellige typer fans, og hvordan man bør agere overfor disse. Selv om bogen godt kunne have indeholdt en mere udspecificeret to-do-liste, så er det en fremragende bog om emnet.
På dansk. 108 sider. Cirka 100kr.

100 careers in the music business - Tanja L. Crouch
Der er mange måder at tjene penge på i musikbranchen, og denne bog giver 100 bud herpå. Den giver et overblik over forskellige jobmuligheder og knytter case studies til flere af dem. Det er en ok bog, der kan give lidt inspiration til læseren. Dog er undertegnede redaktion ikke imponeret over bogens poppede layout og brug af en unormal stor skriftstørrelse. Men som supplement til anden læsning er denne bog fin.
På engelsk. 312 sider. Cirka 200kr.
 
----------------------------------------------------------------------------------------- 

Podcasts

Hvis man ikke er så meget til bøger, så kan man med fordel lytte til nogle af de mange musikerrelaterede podcasts, der kan downloades gratis på nettet eller via en app.
Det nemmeste er at downloade en podcast-app såsom Podcast Addict eller lignende. I appen søger man så efter den ønskede podcastserie, og downloader eller streamer efter ønske. Det er supersmart, da man så kan blive klog på musikbranchen i mens man f.eks. vasker op, kører i bil, cykler på arbejde, rydder op eller lignende. 
Et godt tip er at justere afspilningshastigheden til 1,25. Man vænner sig hurtigt til den Iidt hurtigere tale, og kan derved spare mange timers lytning i længden. Man kan justere afspilningshastigheden i både podcast-apps og på YouTube.
Redaktionen har gennemlyttet mere end 300 afsnit af nedenstående podcasts, og kan derfor sige god for kvaliteten heri. 
 
Pelle Blarke er musiker og manden bag Coolsound Records. Han har lavet en podcastserie, hvor han interviewer erfarne personer i den danske musikbranche. Det er både underholdende og fagligt interessant. Samtidig er det ganske unikt med en dansksproget musikbranchepodcast. Der er bl.a. interviews med Per Vers, Jan Jensen fra ANR, musikeren Kim Nowak-Zorde og Gunnar Madsen fra SPOT Festival.
Der er pt. 23 afsnit. 
 
Det populære site, CD Baby, har i flere år kørt med denne podcastserie, der er henvendt til musikere, der gerne vil klare ærterne selv. Den består af en blanding af interviews med indiemusikere og branchefolk samt en række diskussioner omkring aktuelle situationer i musikbranchen. Af emner kan nævnes live performance, sync licensing, music marketing, tourmanagement osv.
Det er en meget god podcastserie, der bliver leveret i en humoristisk og tilbagelænet facon til trods for det til tider fagligt tunge indhold. 
Helt klart et lyt værd. Der er pt. 191 afsnit. 
 
Steve Rennie er co-founder af Artistdirect.com og tidligere manager for det populære band, Incubus. Han har nu lavet sit eget talkshow, hvor han interviewer musikbranchens tunge drenge her i blandt CEOs fra Atlantic Records, Virgin Records, Capitol Records samt prominente spillestedsledere, promotere, tourmanagers, music techs, advokater og A&R execs.  
Det er en fremragende serie med et højt fagligt niveau og god lydkvalitet. Serien er primært lavet som videocasts, men den kan også findes som podcast, hvilket kan være tidsbesparende, da man så kan foretage sig andet imens. 
Hovedparten af indholdet er gratis, og kan findes på hans YouTube-kanal og via en podcast-app. Dog tilbyder han også, at man kan få den fulde pakke, der blandt andet inkluderer en 30 min coaching session via Skype. Den koster 299 dollars.  
Det kan virkeligt anbefales, at man lytter til disse podcast, da de er fulde af nyttig viden, som man ikke kan finde skrevet i de musikrelaterede fagbøger.
Serien henvender sig primært til dem, der har lidt erfaring fra branchen, men som gerne vil vide mere om music management og musikbranchen generelt. 
Hvert afsnit varer mellem 45-75 minutter, og der er pt. 130 afsnit. 
 
David Hooper fra Nashville er vært for podcastserien, Music Busniness Radio, der består af interviews med erfarne personer fra musikbranchen her iblandt artister, producers, managers, promoters, execs osv. Niveauet og tempoet er højt, og lyden er i god kvalitet. Helt klart et lyt værd.
Der er pt. 205 afsnit.
 
Steve Gordon er forfatteren til bogen,The Future of Music Business. Han har lavet en kort podcastserie, hvor han interviewer relevante personer fra musikbranchen. Lydkvaliteten er ikke den bedste, da den sandsynligvis er optaget gennem telefonen. Men indholdet er fint og niveauet højt.
Der er 14 afsnit, der primært varer 30 minutter hver. 
 
facebook.com/Aalborgmusikportal.AMP  | Aalborgmusikportal@gmail.com